Analyse: Derfor venter hele EU på italienske ‘Super Marios’ rapport
Manden, der reddede euroen under Finanskrisen og vandt kælenavnet “Super Mario” i Bruxelles-boblen, sidder lige nu med EU’s politisk varmeste kartoffel i hænderne: Fællesskabets haltende økonomi.
Tidligere italiensk premierminister og topchef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, har fået ansvar for en omfattende rapport, som skal genoplive EU’s mulighed for at konkurrere globalt med USA, Kina og andre teknologisk fremadstormende lande.
Allerede i april varslede italieneren, at hans forslag vil føre til en ”radikal ændring” af EU. Nu lanceres Draghis rapport så snart, og i Bruxelles er forhåbningen til, at den forhenværende centralbankchef - igen - kan redde EU’s økonomi, er stor.
Nødvendigheden af de såkaldte “radikale” forandringer skyldes blandt andet det akutte behov for at investere milliarder i at styrke europæisk forsvarsindustri; at nå fællesskabets ambitiøse klimamål samt at følge med den digitale udvikling i eksempelvis USA indenfor blandt andet kunstig intelligens og kvanteteknologi.
Få detaljer om kontroversielle forslag
Den 400 sider lange rapport holdes indtil offentliggørelsen i næste uge, utroligt tæt til kroppen. Kun udvalgte generaldirektorater, afdelinger i Kommissionen, har foruden Draghi og hans team kendskab til det konkrete indhold.
I onsdags mødtes Draghi med medlemslandenes repræsentationer og politiske ledere i Europa-Parlamentet, men italieneren afslørede nærmest ingen detaljer til ærgrelse for deltagerne.
Det eneste, som er sivet ud til pressen, er rapportens overordnede fokusområder:
Øget produktivitet med fokus på high-tech, reduceret afhængighed, klimaforandringer, social inklusion og sektorspecifikke forslag, som vil kigge nærmere på 10 forskellige sektorer.
Draghi har i forskellige taler i foråret fremhævet flere pointer, som kan forventes at indgå i hans anbefalinger til at løfte europæisk økonomi og konkurrenceevne:
Heriblandt den splittende ide om ny fælles gældsstiftelse og måske et større EU-budget; flere fælles offentlige udbud mellem EU-lande, hvor italieneren især har nævnt forsvarsområdet som en oplagt mulighed.
Derudover etableringen af et fælles kapitalmarked for at booste investeringsmiljøet i EU og fokus på flere sammenlægninger af europæiske virksomheder, som så skal have bedre chance for at konkurrere med tech-giganter fra Kina og USA, såkaldte europæiske ”champions”.
Reduceret bureaukrati og mere ens regler for mindre virksomheder vil også være anbefalet i rapporten.
Flere af forslagene har været debatteret i årevis, men medlemslandene har aldrig kunnet nå til enighed om at realisere dem.
Nu venter parlamentarikere, regeringer og statsledere i spænding på forslagene, som de håber kan være med til at genoprette fællesskabets økonomi.
EU taber økonomisk kapløb til Kina og USA
Helt grundlæggende er problemet ifølge Draghi, at EU’s økonomi ikke er gearet til verden, som den ser ud i dag:
Coronapandemien og krigen i Ukraine afslørede blandt andet alvorlige huller i EU’s forsyningskæder i tilfælde af kriser og krig, uanset om det gælder sundhedsartikler, forsvarsmateriel eller altafgørende mikrochips.
Dertil har den dybe afhængighed af fjendtlige staters tvivlsomme energieksport ført til stigende energipriser, som presser europæisk industri.
Samtidig buldrer Kina og USA derudaf med en forventet BNP-vækst i 2024 på henholdsvis 4,6 procent og 2,7 procent, mens det europæiske fællesskab sakker bagud med en estimeret stigning på kun 1 procent.
Billedet af EU som en økonomisk falleret stjerne forværres af, at tallene for avancerede digitale patenter, som indikerer, hvor den teknologiske udvikling bevæger sig hurtigst.
USA kan bryste sig af næsten 50.000 avancerede digitale patenter. Kina nærmer sig 30.000, og EU har ikke engang rundet 10.000, fastslog Financial Times tidligere i år.
EU står altså med bekymrende udfordringer i en verden, hvor den globale konkurrence kun bliver hårdere.
Industri-mavepuster fra Kina og USA
Situationen spidser yderligere til, da både USA og Kina hver især har igangsat tiltag, som styrker landenes økonomi nationalt, men samtidig udfordrer EU.
Præsident Biden skabte med sin støttepakke, Inflation Reduction Act, attraktive skattefordele, der nu risikerer at lokke europæiske virksomheder til at forlade EU og prøve lykken på den anden side af Atlanterhavet.
Pakken kickstartede en kontroversiel debat om mere statsstøtte i EU. En debat, som nu igen kommer til overfladen, når Draghis rapport udgives.
I Kina gør den massive statsstøtte til kinesiske producenter det meget svært for europæiske virksomheder at konkurrere. Markedet oversvømmes med billige produkter, finansieret med statsstøtte, og så forvrænges konkurrencen.
Præcis derfor har EU denne sommer pålagt kinesiske elbiler nye tariffer, som skal gøre det mindre attraktivt for europæere at købe køretøjer produceret i Kina.
Hvordan Draghi vil adressere de amerikanske og kinesiske tiltag, står ikke klart i skrivende stund. Men det er sandsynligt, at det vil handle om flere protektionistiske initiativer, som for eksempel favoriserer europæiske produkter.
Gammel vin, ny indpakning og italiensk afsender
Tidligere på året fremlagde en anden, forhenværende italiensk premierminister, Enrico Letta, en rapport om at reformere EU’s indre marked – og dermed forbedre økonomien.
Et af forslagene lød, at EU-lande skal øge deres fælles investeringer i innovation for at undgå, at enkelte medlemslande - med ekstra dybe lommer - skaber unfair, intern konkurrence. Konkret lægges der op til, at lande overrækker en del af deres nationale subsidier til en fælles EU-pulje.
Det virker tvivlsomt, at lande som Tyskland og Frankrig, der under Coronapandemien uddelte hele 77 procent af den samlede ekstraordinært godkendte statsstøtte blandt EU-lande, accepterer forslaget.
Ligeledes luftede Enrico Letta, som i dag er formand for tænketanken Jacques Delors Centre, den endnu uklare ide om fri bevægelighed for innovation.
Dertil fremhævede han også etableringen af en kapitalmarkedsunion, som har været forsøgt forhandlet i årevis.Tanken om at strømline reglerne for kapital- og finansmarkeder på tværs af medlemslande møder stor modstand fra nogle EU-lande. For eksempel Luxembourg, Irland og Holland, som alle har særligt attraktive skattefordele for erhvervslivet, har været tilbageholdende overfor at udvide EU’s kompetencer på det finansielle område.
Draghis rapport publiceres på samme tid, som Kommissionsformand Ursula von der Leyen forventes at præsentere kandidaterne til den kommende Europa-Kommission. Det forlyder, at kommissionsformanden allerede har inkluderet Draghis anbefalinger i det opdrag, hun giver hver enkelt kommissær.