Derfor bekymrer den nye boligkommissær borgerlige politikere
Analyse: Højrefløjen frygter, at Dan Jørgensen kan blive presset til snige socialpolitik ind ad bagdøren som boligkommissær. Men mangel på boliger er ifølge ny rapport også en forhindring for vækst.
Flere måneders diplomatisk pres gav pote, da kommissionsformand Ursula von der Leyen i sidste uge annoncerede, at Danmark får posten som EU’s energikommissær.
Jublen fra dansk erhvervsliv - og ikke mindst Dan Jørgensen (S) selv - kunne næsten høres i Bruxelles. En drøm var gået i opfyldelse.
Men - midt i drømmen gemte sig en uventet og muligvis kontroversiel overraskelse: Ansvaret for europæisk boligpolitik.
Dan Jørgensen blev overraskende udpeget til EU’s første reelle boligkommissær.
Frygten bredte sig lynhurtigt blandt danske borgerlige politikere. Liberal Alliances nye medlem af Europa-Parlamentet, Henrik Dahl, advarede over for Ritzau om, at den danske kommissær kunne blive presset til at føre “rød boligpolitik”. Og Venstres Morten Løkkegaard konstaterede, at europæisk boligpolitik ikke er en “dansk yndlingsret”.
De borgerlige bekymringer skyldes, at boligpolitik og socialpolitik ofte har hængt tæt sammen i Danmark.
Det er blandt grundene til, at Danmarks andel af almene boliger og socialt boligbyggeri er markant højere end gennemsnittet i EU; faktisk mere end dobbelt så højt.
Og som boligkommissær bliver det en af Dan Jørgensens første opgaver at fremlægge en plan for ’økonomisk overkommelige boliger’ i EU. ’Affordable housing’ i daglig Bruxelles-tale. Altså billigere boliger til unge borgere og socialt boligbyggeri til udsatte i EU.
Blandt andet skal reglerne for statsstøtte til socialt boligbyggeri lempes, og flere penge fra EU’s budget skal øremærkes boliger.
Den reelle bekymring fra politikere på højrefløjen er derfor, om EU’s nye, boligpolitik vil trække penge fra - og dermed tempoet ud af - EU’s andre mål:
Grøn omstilling, digital udvikling og oprustning af europæisk forsvar.
Kommissionsformanden bukkede under for bolig-pres
Borgerliges bekymringer forværres af, at netop venstrefløjen og Sydeuropa har insisteret på at få boligpolitik højere op på dagsordenen.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen gav efter for politisk pres. Formentlig for at sikre den nødvendige opbakning fra både socialdemokrater og den grønne gruppe.
Parlamentets socialdemokrater, anført af gruppens spaniere, har presset voldsomt på for, at von der Leyen udpegede en decideret boligkommissær. Og i parløb med den europæiske fagbevægelse har SF’s venstrefløjsgruppe i parlamentet, the Greens, og The Left med Enhedslisten længe kæmpet for EU-handling på boligområdet.
Hertil kommer presset fra sydeuropæiske medlemslande.
I lande som Spanien, Italien og Grækenland lider ungdommen under boligmangel og -priser.
Unge mennesker i 7 EU-lande har ikke råd til at flytte hjemmefra, før de er over 30 år. Altså næsten ni år efter at danske unge flyver fra forældrenes rede.
Og derudover døjer alle medlemslande med et udfordrende boligmarked.
Alene de sidste 14 år er huspriserne i EU gennemsnitligt steget med 49 procent. Lejepriserne steg i samme periode med 24 procent.
Hjemløshed er også et voksende problem i mange EU-lande. Knap 900.000 europæere kæmper sig igennem natten uden tag over hovedet. Og mørketallet over hjemløse er sandsynligvis endnu højere.
Spørger man europæiske organisationer, som arbejder med europæisk boligpolitik, er forhåbningen, at Dan Jørgensen som den første boligkommissær vil gøre en forskel for unge, udsatte og hjemløse.
Kombinationen af politisk pres og håbefulde organisationer har forståeligt spredt frygt for en socialpolitisk boligpolitik.
Draghi: Europæisk boligpolitik skal skabe vækst
Imidlertid er det ikke kun venstrefløjen, der fremhæver behovet for at skaffe flere boliger.
Ifølge den tidligere centralbankschef Mario Draghi rammer boligmanglen også europæisk erhvervsliv. Da Draghi for nylig præsenterede en længe ventet rapport om EU’s økonomiske udfordringer, brugte han også plads til at sætte lup på manglen på billige boliger.
Høj husleje og boligmangel kan nemlig gøre det sværere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Og dét gør det sværere for virksomheder at skabe den vækst, EU har brug for, hvis fællesskabet skal kunne konkurrere mod Kina og USA.
Så selvom borgerlige politikere er tilbageholdende over for en ny europæisk social boligpolitik, kan det være nødvendigt for at skaffe kvalificeret arbejdskraft og dermed sparke gang i den haltende vækst i EU.