Pernille Weiss: Mine rollemodeller er ude på de yderste fløje i parlamentet
I Strasbourg er MEP'erne i gang med at finde deres pladser til den første plenar efter valget. Pernille Weiss (K) har ikke længere en plads i salen. Hun sidder udenfor i skyggen.
Inde i Europarlamentsbygningen i Strasbourg holder Ursula von der Leyen den tale, der skal sikre hende genvalg som formand for Europa-Kommissionen.
Halvanden kilometer fra talerstolen sidder det konservative og nu forhenværende medlem af Europa-Parlamentet Pernille Weiss på et fransk konditori og følger talen online på sin telefon.
“Jeg må bare være ærlig og sige, at det har været nogle svære uger. Jeg vil jo allerhelst sidde inde i plenarsalen lige nu og høre, at det, jeg har kæmpet for gennem de seneste fem år vedrørende vand, nu kommer på dagsordenen. Det ville jeg rigtig, rigtig gerne. Så det er selvfølgelig en underlig dag i dag”, siger hun.
Pernille Weiss ville gerne have genopstillet til Europa-Parlamentet, men et enigt forretningsudvalg i partiet besluttede på baggrund af en intern og ikke offentliggjort undersøgelse af arbejdsmiljøet på hendes kontor i Bruxelles, at hun ikke længere kunne være kandidat for Det Konservative Folkeparti.
Weiss modsatte sig beslutningen og overlod den til de delegerede på partiets landsrådsmøde sidste år, hvor 25 procent af de delegerede gerne ville genopstille hende, mens 75 procent ikke ville. Men alt det vil Pernille Weiss helst ikke have, at vi kommer meget mere ind på i interviewet.
“Det har været meget, meget voldsomt - alt dramaet med min partiledelse. Heldigvis har jeg jo haft mit almindelige politiske arbejde kørende ved siden af, alt det, der gjorde ondt. Og derfor har jeg haft noget at stå op til hver eneste dag. Hele det arbejdsmæssige menageri og mit loyale team af assistenter har holdt mig beskæftiget. Det har været rigtig godt, for den slags kan ellers vælte et menneske,” siger hun.
Undskyld er lig med en indrømmelse
Weiss hverken væltede eller bøjede sig i blæsten. Hun har fået uventede og støttende opkald og gode råd fra andre, der også har været ude i et uvejr, der minder meget om, det hendes eget barometer har stået på siden pinse sidste år.
Uden at der bliver nævnt navne, lader Weiss forstå, at der er tale om andre og kendte kvinder - og at det ikke er tilfældigt, at den slags storme rammer kvinder med vind i sejlene.
“En af dem sagde til mig, at jeg ikke skulle sige undskyld for noget, som jeg ikke har gjort. At lægge sig fladt ned er det samme som at indrømme, at man har gjort noget forkert. Jeg har set flere kolleger i parlamentet, der ligesom mig har fået en kugle hjemmefra. Men nu er det slut, og jeg er i en overgangsfase mellem at lave rigtig meget arbejde som medlem af Europa-Parlamentet og så en ny arbejdsvirkelighed, der venter”, fortæller hun.
For fem år siden var det også en ny arbejdsvirkelighed, der ventede for Weiss. Fuldstændig ukendt for vælgerne dukkede hun pludselig op og blev valgt og blev dermed også det eneste danske medlem i den afgørende konservative gruppe i Europa-Parlamentet EPP.
Kæk i kæften
“Jeg troede, at jeg havde rimelig styr på, hvordan Europa-Parlamentet fungerede. Jeg var nok lidt kæk i kæften dengang. Men så betalte jeg nogle lærepenge for det. Jeg sagde under valgkampen, at EPP står vagt om nationalstatens ukrænkelighed. Det har jeg modereret siden da, for der er stærke kræfter i EPP, som gerne vil have noget mere harmonisering - også på områder, hvor det faktisk giver rigtig god mening. Og så er der andre, som næsten ikke hører hjemme i EPP, fordi de er for nationalkonservative,” siger Pernille Weiss.
Samtidig har hun lært det politiske håndværk at kende og er stolt over mange af de ting, hun har arbejdet med. Herunder energieffektivisering og et stop for plastikaffaldseksport til andre lande. Og som flere af sine kolleger savner hun også, at medierne interesserer sig meget mere for det arbejde, medlemmerne af Europa-Parlamentet udfører.
“Det er noget, jeg til stadighed spekulerer over. Det handler ikke om opmærksomhed som sådan. Men om at få et større samtalerum med borgerne om det arbejde, vi laver lige nu - inden blækket er tørt. Det skaber et demokratisk underskud, at debatten først begynder, når direktivet eller forordningen rammer borgerne,” siger Pernille Weiss og glæder sig over, at hun selv mener at have lykkes med en del af det.
Arbejder videre på visionerne - som lobbyist
“Selvom jeg var ukendt i 2019, så oplever jeg, at jeg har formået at kommunikere klart og tydeligt til mine vælgere om parlamentets arbejdsprocesser og de komplekse problemstillinger, der har været på forhandlingsbordet, mens det er stået på,” siger hun.
Pernille Weiss kan tale i lang tid om energi, vand, sundhed og affald og alle sine resultater på det område. Og hendes visioner tager hun med sig i sit nye arbejdsliv, hvor hun som lobbyist i eget konsulentbureau vil arbejde videre med alt det, hun begyndte på i Europa-Parlamentet.
Men noget af det, der har været allermest lærerigt for hende i løbet af de seneste fem år har været mødet med kollegerne. Også dem, hun ikke deler værdier med. Faktisk har hun fundet sine største rollemodeller helt ude på fløjene.
“Det er kolleger fra forskellige lande. Der er spanske Margarita de la Pisa Carrion fra ECR-gruppen, der får sit niende barn, samtidig med, at vi løser store politiske opgaver sammen. Og der er også finske Silvia Modig fra det yderste venstre. Vi er langt væk fra hinanden holdningsmæssigt, men vi har den samme evidensbaserede tilgang til opgaverne. Og Margarita er farmaceut, så vi kommer også fra den samme verden,” fortæller Pernille Weiss og uddyber sin beundring for den type politikere.
When the shit hits the fan
“For nogle er det et livsværk at være medlem af Europa-Parlamentet. Det har været meget imponerende og lærerigt for mig at møde den slags politikere, der selv med 15-20 års erfaring stadig går til opgaverne med masser af grundighed og nysgerrighed. De gør sig umage, og det er dybt fascinerende at møde mennesker med sådan et overskud og sådan en koncentrationsevne,” siger hun og tilføjer, at det er vigtigt at passe på den type politikere, så de ikke mister lysten til at være i politik.
Og det er blandt også noget af det, som hun også vil arbejde med i sit næste kapitel af arbejdslivet. Pernille Weiss er nemlig udover opstart af eget konsulentbureau og en uddannelse som bestyrelsesmedlem også i gang med en uddannelse som psykoterapeut.
“Jeg vil bruge mine egne erfaringer om at passe på sig selv, når noget går skævt. Jeg er her jo endnu og er stadig medlem af partiet. Jeg har ikke mistet min værdighed. Jeg har ikke angrebet nogen eller er blevet skør i hovedet. Men jeg har også fået god hjælp fra min familie og folk, der har rakt ud til mig, og folk, som jeg har rakt ud til. Nu vil jeg gerne være hende, man kan ringe til for at få hjælp, når the shit hits the fan,” siger Pernille Weiss.