Til valgdebat i den danske kirke: En glødende EU-modstander, en klimaforkæmper og en uventet kemi mellem politiske modstandere
Hvem var sjovest, hvem var skarpest og hvem var mest samlende - og hvem trak far-kortet til valgdebatten i den danske kirke i Bruxelles. Stemningsrapport fra en aften med højt humør og kolde dåseøl.
Fortovscaféerne i Bruxelles er fyldt op med mennesker, der har smidt jakken og nyder en kold øl på en lun forårsdag. Og et blomstertæppe i et farvemix af gul, hvid, orange og purpur er spredt ud over plænerne i byen.
Men en rigtig stor del af byens danskere har valgt at bruge denne tirsdag aften til at spise kogte wienerpølser med en dåseøl eller måske en savnet faxe-kondi til.
Kirken er fyldt til bristepunktet. Og selvom den både er velbesøgt og meget afholdt af sine sognebørn, er det ekstraordinært. Og der er endda danskere, der er stået på venteliste for at komme i kirken i aften.
Årsagen er en valgdebat forud for Europa-Parlamentsvalget i juni. En stor del af danskerne i Bruxelles er udlandsdanskere og har mistet stemmeretten til valgene i Danmark. Valget til Europa-Parlamentet er deres eneste mulighed for at sætte et kryds på en dansk stemmeseddel.
Alle er på fornavn
Med Pia Ahrenkilde Hansens ord er det et avantgarde-publikum. Hun er aftenens moderator og generaldirektør i Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur i EU-Kommissionen. For mange af de tilstedeværende er EU en stor del af deres arbejdsliv, eller også er NATO og sikkerhed det. Og i det her selskab er alle på fornavn med hinanden - kandidater, diplomater, præster og praktikanter.
På podiet er der gjort plads til otte debattører. Formanden for Djøf Belgien har et gult og et rødt kort til at angive, når tiden er ved at løbe ud for den, der har ordet.
Den første kandidat, der får det - ordet altså, er Tobias Weische fra Dansk Folkeparti. Han arbejder til daglig for ID-gruppen, som er Dansk Folkepartis gruppe i Europa Parlamentet. Han fortæller om, at han var EU-skeptisk, da han kom til Bruxelles. Men det har ændret sig nu, hvor han har været her i et år.
Sjovt, fordi det er sandt
Nu er han i stedet glødende EU-modstander, fastslår han. Det var sjovt, fordi det formentlig er sandt. Mindre sandt er formentlig hans anden vittighed om, at han ikke tidligere har været i lokale med så få DF-tilhængere. For så kan han næppe have været i Europa-Parlamentets plenarsal eller mange andre steder i Bruxelles.
Men som han selv siger, så kan det selvfølgelig ændre sig efter valget. Weisches gennemgående budskab i aften er at flytte magten fra Bruxelles til nationalstaten.
I panelet sidder også Enhedslistens Frederikke Hellemann.
Ligesom Tobias Weische arbejder hun i Europa-Parlamentet - tidligere som assistent for sin partifælle Nikolaj Villumsen, nu som rådgiver i parlamentets venstrefløjsgruppe LEFT.
Hvis vi passer på naturen, passer naturen på os
Hun er enig med Tobias i, at EU ikke skal have en EU-hær. Og på det punkt er begge repræsentanter fra yderfløjene ikke bare enige med hinanden, men også enige med alle andre. Ingen af partierne i Danmark ønsker sig en EU-hær.
Frederikke Hellemanns mærkesag er klimaet. Hvis vi passer godt på naturen, passer den godt på os, siger hun og følger op med, at naturen lagrer CO2 og at den kan hjælpe os godt gennem naturkatastrofer.
Hun er en kandidat, der taler på partiets vegne mere end egne. Hun har gjort sit hjemmearbejde godt og fremfører de grønne drømme med en vedhæftet note om, at der også er mange job at hente i den grønne omstilling. Hellemann er dog også enig i behovet for at hente kvalificeret arbejdskraft udefra, så længe det foregår på ordentlige løn og arbejdsvilkår.
Ingen ramasjang hos konservativ kandidat
Ved hendes side er endnu en ny kandidat - den konservative spidskandidat Niels Flemming Hansen, som sidder i Folketinget. Han fortæller, at det tidligere konservative medlem af Europa-Parlamentet, Bendt Bendtsen, bakker op om hans kandidatur, selvom Niels Flemming Hansen ikke er sådan en ramasjang-politiker - undtagen når Trine Bramsen er forsvarsminister, som han siger. Det er ment som en joke, men enten forstår publikum den ikke, eller også finder de den bare ikke sjov.
Som formand for Folketingets Europaudvalg ved han, at magten ligger i EU, siger han.
På trods af det forsikrer han dog, at han ikke går efter at blive en stor chef i de konservatives gruppe i Europa-Parlamentet. Han kalder sig selv en god, solid borgerlig stemme. Niels Flemming Hansen bider let i sine brillestænger, mens han lytter til de andre.
Og når han så får ordet - eller en sjælden gang beder om det - så vil han mest af alt gerne opsummere. Og han gør det med en del mere eller mindre fængende one-liners. Som eksempelvis, at da Kina kom til Afrika, fik de en motorvej, og da englænderne kom, fik de en lærestreg, og når vi kommer, bliver det vækst og udvikling. Det bliver modtaget med spredt latter i salen.
Ingen serbere bomber Svebølle
Marianne Vind fra Socialdemokratiet har ingen fængende one-liners. Til gengæld har hun anekdoter fra dengang, der var freon i køleskabene, og hvad den gymnasieklasse hun lige har holdt oplæg for, har sagt om deres bekymringer for klimaet. Hun fortæller også, at hendes kontornabo i Europa-Parlamentet er en kvinde fra Kroatien, der har siddet i et beskyttelsesrum, mens serberne kastede bomber ned over hendes landsby. Sådan var det ikke i Svebølle, hvor 53-årige Marianne Vind er opvokset, fortæller hun. Det med krig var kun noget, hun så i fjernsynet.
Anne Sophie Callesen er den ene af Det Radikale Venstres kandidater. Hun fortæller meget om, hvad de radikale vil og ikke vil. Hun vil blandt andet gerne have en ordentlig togforbindelse fra Danmark til Bruxelles - uden syv skift undervejs. Ikke kun fordi hun personligt ikke bryder sig om at flyve, fordi man sidder så tæt på folk. Men fordi det er mest klimavenligt.
Så er der Venstres spidskandidat Morten Løkkegaard. Med tre perioder i Europa-Parlamentet er han aftenens “grand old man”.
Han er veloplagt og on fire - og har meget svært ved at overholde den tildelte taletid. Han deler både svirp ud - som da han beskylder Dansk Folkeparti for at kun at kritisere og ævle om en EU-hær uden at komme med løsninger, og alfaderlige anerkendelser - som da han giver Marianne Vind ret i, at der er masser af bekymring i verden og, at der er brug for håb.
June og Johnny-vibes
Han står ved siden af Europa-Parlamentets yngste medlem og spidskandidat for SF Kira-Marie Peter-Hansen. Hun har vist sig at være en meget talentfuld politiker og kan sagtens være mere end stolt af sit svendestykke - direktivet om løngennemsigtighed. Måske er det også derfor, at hun allerede i præsentationsrunden modtager et meget stort bifald.
Mellem de to spidser er der en særlig kemi - de lægger op til hinanden med kærlige og charmerende svirp på en måde, der giver mindelser om Johnny og June Cash på scenen. De er begge meget veloplagte og det gode humør kan mærkes i salen.
Det er også de to på scenen, der som politikere har udrettet mest i Europa-Parlamentet Løkkegaard qua sine tre perioder i parlamentet. Peter-Hansen qua sine poster som eksempelvis næstformand i underudvalget for skattespørgsmål.
De er heller ikke reelt i konkurrence med hinanden, for de skal stå sammen mod den frygtede nationalkonservative højredrejning i Europa-Parlamentet. Og så er de ikke helt enige om, hvor uenige de egentlig er med hinanden.
Morten Løkkegaard hævder med et glimt i øjet, at han og Kira er enige i det meste. Mens hun siger, at hun ikke helt forstår, hvorfor Morten klynger sig til venstrefløjen.
Trækker far-kortet
De høster begge både store bifald og latterbrøl fra salen. Peter-Hansen løber med dog med det største, da hun kvitterer for et kompliment fra Marianne Vind med en svidende opfordring om at komme tilbage i rød blok.
Ved siden af hende står Bergur Løkke Rasmussen. Han starter med at trække far-kortet. Sit eget. Han er blevet far til lille Herman, og det er det største i hans liv, fortæller han. Kort tid efter trækker han det andet far-kort med en henvisning til manden, han har fået sit efternavn fra: udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. At være sin fars søn lader til at være hans største trumf. Det er i hvert fald også det, der er den røde tråd i videoerne i hans valgkampagne. Derudover fremhæver han sin enighed med Løkkegaard i kritikken af Dansk Folkeparti.
Selv efter to timers intens debat, var der masser af spørgelyst, og kandidaterne tog sig god tid til at få en sludder med de fremmødte, mens andre lige tog sig en smøg og en dåseøl.
Liberal Alliance, Alternativet og Danmarks Demokraterne var ikke repræsenteret på scenen, og Nye Borgerlige stiller ikke op til valget.
Debatten var arrangeret af Danes Worldwide i Belgien, Danmarks ambassade i Belgien, Den danske Kirke i Bruxelles, Djøf Belgien, FC Danmark, IDA Belgien, Konservative i Belgien, Radikale Venstre i Belgien, SF i Belgien, Socialdemokraterne i Belgien og Venstre i Belgien.