Analyse: Derfor gider ingen at tale om Danmarks holdning til mindsteløn
Ved buffetten i Bruxelles og under folkemødet på Bornholm rystes der på hovedet af Danmark over det lille lands modstand mod mindstelønsdirektivet. Spørgsmålet er, om det også sker i Luxembourg.
Den situation har jeg slet ikke overvejet. Jeg kan slet ikke forestille mig, at det ville kunne ske, lyder den tyske forsker Torsten Müllers svar på spørgsmålet om, hvad der vil ske, hvis Danmark får medhold i sagen mindsteløn ved EU-domstolen i Luxembourg.
Han ryster forundret på hovedet over Danmarks modstand mod mindstelønsdirektivet. Hans argument er det samme som mange andre EU-nobiliteters.
Nemlig, at EU's juridiske tjenester har kigget traktaten grundigt efter i sømmene, og der er ifølge dem ikke noget at komme efter. Det er argumentet for alle dem, der har fejret EU’s direktiv om mindsteløn siden det blev vedtaget i 2022.
Men i Danmark mener den danske fagbevægelse alligevel, at der er noget at komme efter.
Primært, at EU slet ikke må lovgive om løn - og derfor bør hele direktivet annulleres. Dernæst, at der er sket en procedurefejl i forbindelse med, om hvorvidt en af artiklerne i direktivet kræver enstemmighed eller blot et flertal for at kunne blive vedtaget. I så fald kan den del af direktivet annulleres.
Det er ikke noget, der får en tidligere kommissær til at ryste på hånden. Ved buffeten på et topmøde ryster han ligesom den tyske forsker på hovedet. Men han smiler også - sådan lidt overbærende, og siger, at han synes, at Danmark er lidt fjollet.
Under folkemødet på Bornholm smiler en politisk rådgiver i et parti, der ideologisk er imod EU også ved tanken om det danske sagsanlæg ved EU-domstolen. Han siger, at han godt ved, at direktivet ikke tvinger Danmark til at indføre en lovbestemt mindsteløn. Men det er bare sådan et godt skræmmebillede, siger han.
Og det kan han måske have ret i. Tilhængerne af mindstelønsdirektivet nøjes ikke med at trække lidt nonchalant på skuldrene over den danske modstand mod det, som det sociale Europa ser som et af de største fremskridt for et mere socialt Europa. De er også trukket i arbejdstøjet.
Mens Sverige lidt tøvende valgte at støtte op om Danmarks søgsmål om at få annulleret direktivet ved EU-domstolen, har otte andre lande anonymt valgt at støtte op om direktivet.
Social dialog i Slovenien
Selvom direktivet - såfremt, at Danmark ikke får medhold ved EU-domstolen, skal være implementeret om to måneder, så har det allerede haft en gavnlig og positiv effekt for arbejdstagerne i flere lande.
I lande med lovbestemt mindsteløn har der været markante stigninger som eksempelvis i Tyskland, hvor mindstelønnen nu er steget til 12,41 euro fra 9,19 euro i 2019.
Slovenien er et af de lande, hvor mindstelønnen er steget markant og ifølge den venstreorienterede vicestatsminister og beskæftigelsesminister Luka Mesec (Levica) har mindstelønsdirektivet været en medvirkende faktor til det.
Diskussionerne om, hvad mindstelønnen skulle ligge på, har ifølge ham også ført til en generel udbredelse af og styrkelse af den sociale dialog - det, der i Danmark kaldes den danske model.
Direktivets anden del - den, der handler om at fremme og styrke overenskomstforhandlinger i alle lande, har haft en effekt i eksempelvis Italien, som ikke har en lovbestemt mindsteløn, men fastsætter lønnen via overenskomster ligesom i Danmark.
Siden Kommissionens forslag til et direktiv om mindsteløn blev præsenteret, har der i Italien været en debat om, hvorvidt landet alligevel skulle indføre en lovbestemt mindsteløn.
Håndsrækning vs. håneret
Det er blevet skudt til hjørne af premierminister Giorgia Meloni fra det højreorienterede parti Italiens Brødre. I stedet har hun lovet at komme den ‘rigtige’ fagbevægelse til undsætning i kampen mod de gule fagforeninger, der underbyder overenskomsterne med vilkår, der af fagbevægelsen bliver sammenlignet med social dumping.
Håndsrækningen handler om at forhandle ‘rigtige’ overenskomster indenfor de brancher, der stort set ikke har nogen overenskomster i forvejen.
Det er den slags historier, som den europæiske fagbevægelse og det sociale Europa meget hellere vil tale om end om Danmarks modstand og sagsanlæg.
Også fordi mange har det som den tyske forsker; de kan slet ikke forestille sig, at Danmark kan få medhold hos EU-domstolen i denne her sag. Men mon ikke, at de alligevel følger intenst med under høringerne i Luxembourg på tirsdag.
De har i hvert fald meget på spil, hvis Danmark får medhold ved EU-domstolen. Danmark har i praksis reelt ikke noget på spil - altså udover æren og håneretten.