Arbejdsgivere nægter at underskrive erklæring om et socialt Europa
BusinessEurope nægter som den eneste arbejdsgiverorganisation at underskrive erklæringen om den sociale søjle – en vision om et socialt Europa. Det vækker vrede hos flere europæiske topfigurer.
Det var en tydelig beklemt Markus J. Beyer, generaldirektør hos BusinessEurope, der tirsdag holdt tale til det sociale topmøde i den lille belgiske by La Hulpe.
I sin tale adresserede han konsekvent den europæiske fagbevægelses generalsekretær Esther Lynch ved fornavn med forsikringer om, at han gerne ville komme hende i møde, gerne vil samarbejde og gerne vil den sociale dialog. Senere droppede han også ganske enkelt sit forberedte oplæg og talte i stedet frit fra leveren.
Beyers beklagelser handlede om, at BusinessEurope – der er den største arbejdsgiverorganisation på europæisk plan, og som Dansk Arbejdsgiverforening er medlem af – har nægtet at underskriver den såkaldte La Hulpe-erklæring, som fastlægger de næste fem års visioner om at skabe et mere socialt retfærdigt Europa.
Erklæringen er både en slags genbekræftelse og fornyelse af den såkaldte sociale søjle, en slags plan for at gøre EU mere socialt retfærdig.
Mindstelønsdirektivet er blandt andet udsprunget af den sociale søjle – som både de danske arbejdsmarkedsparter og den daværende danske regering støttede op om i 2017 – men uden nødvendigvis at ønske, at ambitionerne skulle udmøntes i direktiver. Det synspunkt redegjorde daværende næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Bente Sorgenfrey for i 2021, da arbejdet med La Hulpe-erklæringen var på tegnebrættet.
BusinessEurope ønsker heller ikke, at målene i La Hulpe-erklæringen skal føre til bindende lovgivning for medlemslandene. Kort fortalt er det derfor, BusinessEurope ikke satte sin underskrift på erklæringen sammen med det belgiske formandskab for Rådet for EU, Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, den europæiske fagbevægelse EFS og to andre europæiske arbejdsgiverorganisationer SGI og SMEUnited.
“Den er alt for detaljeret og lægger stadig op til regulering. Derfor har BusinessEurope besluttet sig for ikke at underskrive erklæringen,” sagde Markus J. Beyer i sin tale, få timer før den skulle underskrives.
Vrede, skuffelse og hovedrysten
“Der blev ellers forhandlet intenst indtil sidste øjeblik. Og der blev også givet væsentlige indrømmelser til BusinessEurope,” fortæller Nikolaj Villumsen (EL) til Bruxelles & omegn i en kort pause lige inden underskriftsceremonien.
I sin egenskab af koordinator i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg for venstrefløjsgruppen LEFT, har han deltaget i arbejdet for at nå til enighed om en erklæring.
Villumsen har kun hovedrysten til overs for BusinessEurope. Og ærgrelsen er han ikke alene om.
“Det er meget uheldigt, at BusinessEurope ikke vil underskrive erklæringen. Jeg er skuffet, og som fagbevægelse gør det mig vred. Vi har arbejdet meget tæt sammen om den her erklæring, og vi ville have elsket at kunne nå frem til en fælles løsning”, sagde østrigske Wolfgang Katzlan, formand for den europæiske fagbevægelse EFS.
På det efterfølgende pressemøde spurgte Bruxelles & omegn både det belgiske formandskab og formanden for Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg om, hvordan de ser på den manglende underskrift fra BusinessEurope.
“Jeg tror, at BusinessEurope også satte pris på de udvekslinger, vi havde. Og jeg tror, som Markus Beyer også selv sagde, at BusinessEurope stadig vil være engageret i den sociale dagsorden, selvom de ikke skrev under. Men det må han selv forklare. Det er ikke mig, der skal det,” svarede den belgiske vicestatsminister og socialminister Frank Vandenbroucke på vegne af det belgiske formandskab.
Social dialog skal ikke bare være en dialog
“I Europa-Parlamentet var vi selvfølgelig en smule skuffede over, at det ikke er alle arbejdsmarkedets parter, der har skrevet under. Og jeg ønsker, at vi ikke i fremtiden blot skal opfatte den sociale dialog som blot en dialog mellem arbejdsmarkedets parter. Jeg tror, at der har været lidt misforståelser om konkurrenceevne på den ene side og sociale forhold på den anden side. Med lidt tid kan vi nok godt få BusinessEurope med til at levere på La Hulpe-erklæringen,” lød svaret fra formanden for Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har tidligere været ude med riven efter arbejdsgiverne på grund af sammenbrud i den sociale dialog i EU. Og den manglende underskrift fra BusinessEurope bidrager ifølge FH heller ikke til et godt samarbejde.
“Vi synes, det er rigtig ærgerligt. Og det er ikke særlig befordrende for samarbejdet. Det bliver lidt amputeret, når den ene part ikke vil være en del af den sociale dialog. Men vi er glade for, at der nu trods alt ligger en erklæring. Det giver en sikkerhed for, at der vil blive arbejdet med nogle af de forslag, der er i den, og som vi også ønsker os” siger Flemming Grønsund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation til Bruxelles & omegn.
Dansk Arbejdsgiverforening ser helt anderledes på erklæringen.
“Det har været tydeligt, at det belgiske formandskabs mål med La Hulpe-erklæringen har været at styrke implementering af den sociale søjle gennem EU-lovgivning. Det vil betyde, at vi i fremtiden vil se flere forslag om regulering, der ligesom mindstelønsdirektivet er i direkte konflikt med vores danske arbejdsmarkedsmodel. Derfor bakker vi også helt op om BusinessEuropes beslutning om ikke at tiltræde La Hulpe-erklæringen,” skriver europapolitisk chef Christiane Miβlbeck-Winberg i en mail til Bruxelles & omegn.
I Rådet har Sverige og Østrig som de eneste lande ikke villet støtte op om erklæringen. Danmark har støttet op om den, men den danske beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mødte ikke personligt op til topmødet.