Baggrund: Sådan blev Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed fagbevægelsens sløve kniv i skuffen
Den skulle have været et skarpt våben i kampen mod social dumping, men i stedet blev det mere en sløv østerskniv i skuffen.
“Juvelen i det indre markeds krone” sådan kaldte daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed - i daglig tale kaldet ELA. E’et står for European. L’et står for labour. Og A’et står for Authority.
Men det kunne lige så godt stå for agency. Nogle vil med en vis rimelighed hævde, at det faktisk er det, som ELA er - et agentur og ikke en myndighed.
Det er ikke helt ligegyldigt. Det er ikke bare ordkløveri, for hvis man skal sige det lidt groft, så har en myndighed beføjelser, mens et agentur mest er noget med at samle og dele information og viden.
Social dumping er en svær nød
I den danske fagbevægelse var ELA ikke noget, man brugte så mange kræfter på. I hvert fald ikke i begyndelsen.
Dengang i 2018 var tilgangen til EU den klassiske med bare at holde øje med, at EU ikke kom alt for godt i gang. I Danmark har vi jo den danske model. Vi knækker vores nødder selv. Og det er vi faktisk gode til.
Men den frie vandrende arbejdskraft med dens spor af social dumping var og er en svær nød at knække - også i Danmark. Når medlemslande har forsøgt at lave national lovgivning, der på en eller anden måde skulle tage hånd om problemet, så er det i flere tilfælde blevet dømt ude af EU.
Flytte penge fra en kasse til en ny kasse
Ofte med et argument om, at det er diskriminerende overfor andre EU-lande. Der er på arbejdstagersiden en generel opfattelse af, at der ikke mangler regler, men at der mangler håndhævelse. Det var noget af det, ELA skulle bidrage til.
Men mange af forhandlingerne om ELA handlede også om alt det, EU-skeptikere med mere eller mindre berettigelse kritiserer. De handlede om penge - om at flytte penge rundt fra en kasse med et formål til en ny kasse med et lignende formål. For at skabe noget og helst noget lidt mere varigt, som den daværende Kommission senere vil kunne bryste sig af.
Og så handlede det om - for en del landes herunder oogså den danske fagbevægelse, at nedkæmpe det meste af det, der kunne lugte af beføjelser. Derfor var der også meget lange og meget hårde forhandlinger om navnet - om A’et skulle stå for agency eller authority - fordi det ville afgøre nogle af tvisterne om, hvor magtfuld eller effektiv - afhængig af synspunkt, ELA ville blive.
Juvel i kronen, men også en uslebet kniv i skuffen
Sidst men ikke mindst var der lange forhandlinger om, hvem der skulle sidde med i de forskellige styreorganer i den kommende myndighed.
Til sidst blev der opnået et kompromis om ELA og meget hurtigt efter EU-standarder at dømme. Det tog faktisk kun godt et års tid.
Det blev en myndighed, som mest har karakter af et agentur. Det blev en juvel i Junckers krone, og den danske fagbevægelse jublede så meget, at selv omnibusaviserne skrev en smule om det.
3F skrev i sin pressemeddelelse, at ELA var et vigtigt skridt mod social dumping, men lagde også stor vægt på, at det er helt frivilligt for medlemslandene, om de vil deltage i ELA’s aktiviteter eller ej.
Storstilede aktioner
Det er en af de ting, der selvfølgelig gør det lidt sværere for ELA at leve op til sit formål. Men myndigheden gør meget for at leve så godt op til sit navn, at den måske en dag kan blive en rigtig myndighed.
Det er storstilede aktioner online og ude i virkeligheden på tværs af grænser og myndigheder for at optrævle menneskesmugling med henblik på social dumping. Myndigheden deltager også i fælles inspektioner på eksempelvis byggepladser.
Næste år skal ELA evalueres for første gang af Europa-Kommissionen, men alle kan bidrage i høringen, der løber frem til begyndelsen af januar.