Danmark kan sende 883 taknemmelige tanker til Belgien
Klar melding fra Belgien dæmper dansk frygt for såkaldt velfærdsflygtninge. Det er ophavsmanden bag ideen, der nu lægger ideen om fælles sociale ydelser i EU tilbage i skuffen.
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_1456,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F31b3cd93-b424-4f3b-a02b-fb682d1ff5a8_2976x1674.jpeg)
Danmark kan atter glæde sig over, at nye EU-regler om dagpenge og børnepenge stadig ikke bliver til noget. Og det er takket være selveste ophavsmanden til ideen.
“Jeg er far til 883,” sagde den belgiske vicestatsminister og social- og sundhedsminister Frank Vandenbroucke under et møde i Beskæftigelsesudvalget.
Det ulogiske kaldenavn “otte-otte-tre” dækker over en forordning, som kort fortalt går ud på at klarlægge, hvilket land der skal betale for grænsearbejderes sociale ydelser - og hvor længe disse ydelser kan tages med til et andet EU-land.
Grænsearbejdere er EU-borgere, der bor i ét land og arbejder i et andet – som eksempelvis en dansker, der bor i Danmark, men arbejder i Sverige.
Dagpenge efter en dag i Danmark
I forslaget var der lagt op til, at EU-borgere, der allerede havde optjent en dagpengeret i et andet land, kunne få ret til danske dagpenge efter en dags arbejde i Danmark
3F og skiftende danske beskæftigelsesministre opfattede det som en åben invitation til såkaldte velfærdsturister. Så sammen med andre lande - som havde andre grunde - lykkedes det Danmark at blokere for forordningen og sende den over i EU’s kasse med glemte sager.
Det var lige inden valget til Europa-Parlamentet i 2019.
Ligesom andre steder, er der altid nogen, der roder lidt i den slags kasser - og som ikke har glemt nederlaget. Det er blandt andre den tyske socialdemokrat og Beskæftigelsesudvalgets ordfører på sagen Gabriele Bischoff.
Spansk håb dræbt af belgisk klar tale
Hun har i hele den indeværende mandatperiode forsøgt at få forordningen færdigbehandlet, så det blandt andet vil være lettere for grænsearbejdere at få de sociale ydelser i det land, de arbejder i og ikke det land, som de bor i.
Bischoffs indsats har ifølge hende selv ført til mange fremskridt i de fastfrosne forhandlinger i løbet af det seneste halve år, hvor Spanien har siddet for bordenden i Ministerrådet.
Men nu er det altså også det belgiske formandskab og den selverklærede ophavsmand, der lægger forordningen omend ikke i graven, så i hvert fald i skuffen.
“Det er en vigtig sag for mig personligt. Jeg har arbejdet med den i mere end tyve år - lige siden jeg var socialminister og sad med i det daværende belgiske formandskab. Men allerede dengang var der meget store uenigheder mellem landene,” siger Vandenbroucke til de skuffede parlamentsmedlemmer, inden han tager fløjlshandsken for at knockoute 883 - en gang for alle.
“Der bliver ikke noget kompromis. I Ministerrådet er der nogle røde linjer, som vi ikke kan gøre noget ved. Hvis I bliver med at presse på, bliver sagen lagt død,” sagde han.
På trods af, at Belgien dengang for mere end tyve år siden var med til at bringe den nye regel om de sociale ydelser til bordet, var Belgien også sammen med Danmark med til at blokere for forordningen for snart fem år siden.
Seks måneder i stedet for tre
Det har særligt været frygten for, at arbejdstagere fra østlandene vil komme til Danmark og alt for let kunne optjene en dagpengeret for derefter at tage pengene med til eksempelvis Rumænien. Der vil pengene række meget længere og derfor være en attraktiv mulighed.
Hvis forordningen bliver vedtaget i EU i sin nuværende form, vil det blive muligt at tage dagpengene med ud af Danmark i seks måneder i stedet for de tre, man har ret til i dag.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet var der i 2022 1.863 personer, der tog dagpenge med ud af Danmark. 497 af dem er danskere. 94 af dem er italienere. Resten er arbejdstagere fra østeuropæiske medlemslande som Rumænien, Polen, Bulgarien og Litauen.