Musikere vil have Spotify til lommerne: Urimeligt, mener streaming-giganten
En del kunstnere, hvis musik der bliver streamet hos Spotify, modtager aldrig betaling. Dansk Musiker Forbund vil have politikerne til at pålægge den svenske streamingsgigant at betale.
Streamingplatformene dominerer musikmarkedet og er vokset støt de seneste år. Ifølge Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg udgør streaming i dag 67 procent af musikbranchens globale omsætning på cirka 22,6 milliarder dollars.
Alligevel tjener de, der er med til at skabe musikken, kun i lille grad penge, når deres værker bliver streamet. Det fortæller Thomas Sandberg, der som forperson for Dansk Musiker Forbund (DMF), Danmarks største fagforening for musikere, organiserer musikere, solister, sangere, dj's, musikundervisere og alle musikkens øvrige kunstnere, der arbejder med musik og lyd i bredeste forstand.
”Jeg tror, streamingselskaberne mener, at det, de tilbyder kunstnere i royalties, er rimeligt, men det mener vi ikke. Den betaling, der er for streaming, er meget lav. En million streams giver cirka, hvad der svarer til 2.000 euro,” siger han til Bruxelles og omegn.
Samtidig er det slet ikke alle, der kan være sikker på, at de får betaling, selvom deres musik bliver spillet, fortæller han.
”Spotify har besluttet, at de ikke betaler royalties, hvis et track har under tusind streams på et år. Det fortæller lidt om den måde, de ser kunstnerne på, for det betyder, det er mere lukrativt for de populære kunstnere, mens det er vækstlaget og de smallere genrer, der betaler for det. Det synes vi er urimeligt,” siger han og fortæller, at forbundet ser det som en glidebane.
”Nu har de startet med at sige 1.000 streams om året, men hvad kan forhindre dem i at forhøje det til 5.000, hvis de får lyst til det.”
Fordel for kunstnerne
Spotify fortæller, at 99,5 procent af numrene på Spotify har mere end 1.000 årlige streams, og rettighedshaverne tjener mere som følge af ændringen.
Men Spotify har ifølge sig selv over 100 millioner numre. Flere millioner af dem er blevet streamet mellem 1 og 1.000 gange i løbet af det seneste år. I gennemsnit har de numre genereret 20 øre om måneden.
Pladeselskaber og distributører kræver ifølge streamingstjenesten et minimumsbeløb for udbetaling - typisk mellem 14 til 340 kroner per udbetaling, og banker opkræver et gebyr for transaktionen - typisk mellem 7 til 135 kroner per udbetaling, når disse penge ofte ikke frem til dem, der har uploadet musikken, men bliver i stedet ofte glemt.
“Samlet set er disse glemte udbetalinger løbet op i 270 millioner kroner om året. Det beløb kan i stedet øge udbetalingerne til de artister, der er mest afhængige af indtægter fra streaming,” skriver Olivia Regnier, der er European Policy Director hos den svenske streaminggigant, i et skriftligt svar til Bruxelles og omegn.
Derfor anerkender Regnier heller ikke, at ændringen favoriserer de succesfulde kunstnere på bekostning af smallere genrer og musikkens vækstlag.
”Vi vil gerne udfordre den opfattelse. Vores mål er at sikre, at så mange penge som muligt når frem til dem, vores platform er skabt til at tjene - både nye og etablerede artister. Vi mener, det giver mere mening at bruge pengene på at øge udbetalingerne til dem, der er mest afhængige af streamingindtægter i stedet for at fordele dem i småbeløb, som ofte ikke engang når frem til artisterne på grund af minimumsgrænser for udbetalinger og bankgebyrer, siger hun og tilføjer, at flere artister end nogensinde før tjener penge på musik,” siger hun og tilføjer:
“Streaming har fundamentalt ændret musikkens økosystem – det er blevet lettere at komme i gang, og lyttere over hele verden har fået demokratisk adgang til musik.”
Ureguleret land
Spotifys forklaring er dog ikke noget, der får musikernes frontmand, Thomas Sandberg, til at hive kablet ud af forstærkeren og stille sig tilfreds.
Han mener, en stor del af problemet er, at udviklingen på streamingområdet er sket, uden fælles spilleregler, der sørger for, at dem der leverer musikken, rent faktisk også får en ordentlig betaling for det.
”Streamingmarkedet er meget ureguleret. Vi kunne godt tænke os, at vi fik en lov, der sikrer kunstnere betaling fra streamingselskaberne, hver gang et track, kunstneren har været med til at skabe, bliver spillet,” siger han og peger på, at det burde være relativt enkelt at indføre.
”I og med at DSM-direktivet (direktivet om ophavsret i det digitale indre marked, red.) på en måde pålægger de enkelte medlemsstater at sørge for, at der sker en rimelig betaling for digital udnyttelse, så mener vi, det relativt nemt kunne indføres,” siger han og forklarer, at det ville kunne forvaltes af et kollektivt forvaltningsselskab, sådan som Gramex allerede forvalter vederlag for offentligt afspillet musik.
Spotify: Det er ikke rimeligt, vi skal betale dobbelt
Det er dog ikke et forslag, der møder den store forståelse hos Spotify.
”Samlet set betaler Spotify omkring to tredjedele af vores musikindtægter tilbage til branchen. En ekstra ret til vederlag vil betyde, at streamingtjenester som Spotify skal betale dobbelt for det samme indhold, som vi allerede betaler for. Det er ikke en omkostning, vi kan eller bør pålægges,” lyder det fra Olivia Regnier og fortsætter:
”Diskussionen er blevet taget op i mange EU-lande, og det store flertal af medlemslande har efter grundig overvejelse valgt ikke at indføre sådan en rettighed. Det er kun Belgien, der har gjort det, da de skulle implementere ophavsretsdirektivet i deres nationale lovgivning. Den rettighed er dog til behandling ved de nationale domstole, da den muligvis strider mod forfatningen,” fortæller hun.
En stor misforståelse
Diskussionen foregår også i det politiske epicenter i Europa, Europa-Parlamentet. I slutningen af sidste år stemte et stort flertal på 23 ud af 27 medlemmer i parlamentets kulturudvalg for, at området har behov for regulering, for at sikre en mere retfærdig fordeling af de penge, streamingen genererer.
”Succeshistorien om streaming af musik er paradoksal. Størstedelen af kunstnerne, selv dem med hundredtusindvis af udgivelser om året, har ikke råd til at leve et anstændigt liv. Det er vigtigt at få gennemgået de modeller, som streamingtjenesterne bruger til fordeling af overskuddet,” udtalte spanske Ibán García Del Blanco (S&D) dengang på vegne af kulturudvalget.
Men de europæiske politikere har ikke forstået, hvordan musikmarkedet fungerer, mener Spotify.
”I forhold til rapporten fra Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg beklager vi dybt, at den er baseret på en misforståelse af musikmarkedet i Europa. Beviserne viser tværtimod, at musikstreaming er yderst gavnligt for den europæiske musiksektor og fremmer både større diversitet og bedre forudsætninger for at opdage ny musik,” lyder det fra Olivia Reginier.
Spotifys europæiske policydirektør understreger samtidig, at der hvert år bliver udbetalt stadig flere penge i royalties til dem, der skaber musikken.
”Vi har revolutioneret musikindustrien ved at tilbyde et lovligt og tilgængeligt alternativ til piratkopiering af musik. Vores mission har altid været at give brugerne nem adgang til musik og lydindhold og samtidig sikre en retfærdig aflønning til rettighedshaverne. Omkring to tredjedele af vores musikindtægter går direkte til rettighedshaverne,” skriver hun og tilføjer oplysninger om, hvor meget tjenesten har udbetalt til musikerne.
“I 2023 udbetalte Spotify over 9 milliarder dollars til musikbranchen, hvilket bringer vores samlede udbetalinger til over 48 milliarder dollars siden Spotifys grundlæggelse. I Danmark genererede danske artister over 311 millioner kroner i royalties fra Spotify alene i 2023. Det er en stigning på mere end 75 procent siden 2017.”
 | A guest post by
|