Tre krav fra lukket møde med Draghi: Det vil grupperne i Europa-Parlamentet
Hvad blev der egentlig sagt bag de lukkede døre, da Mario Draghi var i Bruxelles? Det kan Bruxelles & omegn løfte lidt af sløret for.
Detaljerne var yderst sparsomme, da Mario Draghi, den tidligere centralbankchef og euroens redningsmand, mødte op i Europa-Parlamentet for at fortælle om sin længe ventede rapport onsdag 4. september.
Rapporten skal levere forslag til at fikse EU’s kriseramte konkurrenceevne samt haltende økonomi. Draghis anbefalinger ventes offentliggjort i den kommende uge.
Allerede nu kan Bruxelles & Omegn imidlertid fortælle, hvad parlamentets politiske grupper lagde vægt på til det lukkede møde med Draghi.
Særligt tre af disse budskaber afslører stridspunkterne i parlamentet og, hvad grupperne muligvis vil have fokus på, når de skal forhandle om lovgivningen.
Få ønsker mere fart på frihandlen:
Handel med lande uden for unionen var et fælles punkt for flere grupper på tværs af det politiske spektrum.
Mens den største gruppe EPP udtrykte ønske om flere frihandelsaftaler, i særdeleshed afslutning på de årelange forhandlinger om Mercosur-aftalen med Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, var skepsissen større blandt andre grupper.
Den liberale gruppe, Renew Europe, understregede vigtigheden af at sikre ens vilkår mellem EU og landene, man handler med.
En position, der ellers har mødt modstand fra betydningsfulde lande som Brasilien og Indien, der afviser at indgå handelsaftaler med EU, hvis ikke europæerne udviser fleksibilitet i deres krav til handelspartnere.
Dog var Renew Europe ikke den eneste gruppe, som pegede på udfordringer med handel.
Faktisk delte yderfløjene især én bekymring: At produkter, som ikke lever op til EU-regler, alligevel finder vej til forbrugere i EU.
Netop dét nævnte Jordan Bardella, formand for nye anti-establishment gruppe på højrefløjen, Patriots for Europe, med franske National Rally i front - og Dansk Folkepartis Anders Vistisen som kasserer.
Og samme budskab lød fra den yderste venstrefløj The Left - med Enhedslistens nye parlamentsmedlem, Per Clausen, på gruppelisten.
Mellem linjerne kan man altså læse, at EU skal sætte strengere krav til importerede produkter. Det ser således svært ud for parlamentets frihandelsentusiaster, som deler EPP’s håb om mere fart på handelsaftalerne.
Derudover er centrumgruppen Renew Europe og højrefløjsgruppen National Rally enige om, at EU kan være nødt til at indføre protektionistiske tiltag.
For eksempel ved at favorisere europæisk industri eller styrke fællesskabets selvforsyning af strategiske ressourcer som sjældne metaller, der er afgørende for den grønne og digitale omstilling.
Socialpolitik skal være en del af løsningen:
På venstrefløjen blev det sociale aspekt af konkurrenceevnen belyst. Den socialdemokratiske S&D-gruppe advarede om, at stigende populisme kan undergrave den europæiske økonomi – og den sociale model. Derfor skal EU kombinere økonomisk vækst med et fokus på at skabe kvalitetsjobs.
Fra the Left bemærkede gruppeleder Manon Aubry, at omkostninger til arbejdskraft ikke bør blive et parameter for konkurrenceevne. Oveni er det vigtigt at fastholde velfærden i medlemslandene.
Trods manglende EU-kompetence på arbejdsmarkeds- og socialpolitik lader det til, at socialdemokraterne og venstrefløjen satser på at klemme socialpolitiske indrømmelser ud af resten af parlamentet for at bakke op om tiltag til at forbedre den økonomiske vækst.
Faktisk har Draghi allerede løftet sløret for, at en af hans fokusområder i rapporten bliver social inklusion. Dog er det uklart, hvad social inklusion kan indebære i sammenhæng med konkurrence, og hvorvidt venstrefløjen vil tage imod forslagene med åbne arme.
Klimaambitioner kontra bureaukratiske krav:
På højrefløjen er samtlige konservative partier, både EPP, ECR og Patriots for Europe fortalere for at begrænse bureaukratiet. For mange og for stramme regler kvæler europæiske virksomheder, og det skader konkurrenceevnen, mener grupperne.
Modsat står blandt andet Greens, SF’s gruppe i parlamentet. Den ene af gruppens ledere, Bas Eickhout, slog fast, at EU skal undgå et reguleringsræs mod bunden, hvis krav til virksomheder lempes eller køres tilbage.
Kampen for færre administrative byrder vil uundgåeligt kollidere med bestræbelserne for højere klima- og miljøambitioner. Derfor bliver det spændende at følge, hvor særligt Renew Europe placerer sig i denne debat, da gruppen kan blive tungen på vægtskålen.
Derudover forlanger S&D lavere energipriser for forbrugerne. Netop lavere energipriser kan være svært at kombinere med yderligere udbygning af vedvarende energi, hvis der fortsat vil være dårlig økonomi i at anlægge vindenergi i Europa og USA.
Forhøjede rentesatser, stigende inflation og fordyrede råvare- samt transportpriser har bremset det europæiske vindeventyr. Hvorvidt Draghis rapport adresserer vindbranchens økonomiske udfordringer, vil vise sig i næste uge, når rapporten udgives.