Frygtet forordning: Ungarn genopliver udenlandsk adgang til danske dagpenge.
Ungarn overtager formandskabet i EU 1. juli og har netop præsenteret sit arbejdsprogram - og motto. I programmet er der fire linjer, der kan få stor betydning for Danmark. Få baggrunden for dem her.
Mens mange danskere trækker i badetøjet, trækker Ungarn i arbejdstøjet i Bruxelles. Fra 1. juli er det nemlig landets tur til at lede Rådsmøderne resten af året.
Formandskabet i EU er grupperet i såkaldte trioer, hvor tre medlemslande sammen udarbejder et overordnet program - med stærk skelen til Europa-Kommissionens arbejdsprogram.
Ungarn er det sidste land i sin trio, der begyndte med Spanien sidste efterår og blev efterfulgt af det nuværende belgiske formandskab. Dermed er Ungarn på sin vis forpligtet til både at forholde sig til de overordnede rammer og et forsøg på at færdiggøre de sager, der stadig ligger på forhandlingsbordet ved formandsskiftet.
Men et formandsland kan også vælge at trække en sag frem fra skuffen for at sikre sig en særlig fin fjer i hatten.
Og sådan en sag er den fra dansk side forhadte forordning 883, som handler om koordinering af sociale ydelser. Formålet med den er, at give arbejdstagere ret til at sociale ydelser såsom dagpenge og børnepenge fra det land, hvor arbejdet er udført.
Den vil Ungarn ifølge sit arbejdsprogram gerne arbejde videre på i håb om at få den vedtaget, inden året er omme. Hvis det sker, vil det være en sejr for Ungarn i sig selv. Men det vil også være et lille og formentlig tilfredsstillende knytnæveslag mod naboen - den anden halvdel af det hedengangne dobbeltmonarki Østrig-Ungarn.
Østrig har været en af Danmarks tætteste allierede i kampen mod ændringer i forordning 883.
I Danmark hersker der bred politisk enighed om, at andre EU-borgere ikke skal have lettere adgang til danske dagpenge eller mulighed for at tage dem med ud af landet i længere tid end de tre måneder, de har ret til i dag.
Helt tilbage i 2018 kritiserede den daværende socialdemokratiske EU-ordfører Peter Hummelgaard (S) den daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) for ikke have at kæmpet hårdt nok imod ændringer i forordningen.
En dag blev til en måned
På det tidspunkt var der lagt op til, at andre EU-borgere, som allerede havde optjent en dagpengeret i et andet EU-land, skulle kunne få adgang til danske dagpenge efter en dags arbejde i Danmark.
Forhandlingerne endte dog senere med, at det kræver en måneds arbejde i Danmark at få danske dagpenge - og at pengene kan tages med til et andet EU-land i seks måneder.
Men lige inden valget til Europa-Parlamentet i 2019 stemte Danmark sammen med en række lande imod aftalen.
Revideringen af forordningen blev ganske enkelt lagt i skuffen i sin seneste version. Kort tid efter overtog Peter Hummelgaard posten som beskæftigelsesminister. Og hans frygt var, at forhandlingerne ville blive genoptaget på den anden side af valget.
Det var en velbegrundet frygt, for siden dengang har både det slovenske, det svenske og det spanske formandskab forsøgt at få forordningen færdigbehandlet.
Ungarn har nu resten af året til at forsøge at få den fjer i hatten. Det er set før, at aftaler, der lå på hylden, blev taget ned, støvet af og lagt op igen - uden at der reelt skete noget ved det. Indtil, at det pludselig alligevel skete.
Politiske vinde kan skifte retning
Sådan var det eksempelvis med direktivet om flere kvinder i bestyrelser. Flere formandskaber forsøgte at få den indgåede aftale endelig godkendt. Det kunne ikke lade sig gøre på grund af et blokerende mindretal, som Danmark var en del af.
Men pludselig var vinden slået om i Holland og Tyskland i 2022, og så kunne blokaden ikke længere opretholdes.
På samme måde kan det også være et spørgsmål om tid og timing før 883 kan blive vedtaget af tilhængerne. For modstandere som Danmark handler det bare om at trække tiden så langt som muligt og håbe, at forordningen bliver flyttet fra skuffen til glemmebogen.