Ikke godkendt: La Hulpe-erklæringen er en ufuldendt hensigtserklæring
La Hulpe-erklæringen om den sociale søjle blev ikke vedtaget på torsdagens møde mellem EU-landenes beskæftigelsesministre.
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_1456,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F0a0d3b40-b178-4d9a-be37-9fea4c752a96_2850x1603.jpeg)
Sverige kan ikke støtte erklæringen. Så klart og kort afmonterede den svenske beskæftigelsesminister Johan Pehrson (Liberalerna) erklæringen om den sociale søjle på beskæftigelsesministrenes møde torsdag. Heller ikke Østrig kunne bakke op om den såkaldte ‘La Hulpe-erklæring”.
Erklæringen kræver enstemmighed i Ministerrådet for at blive godkendt. Så selvom 25 medlemslande - herunder Danmark, støttede op om erklæringen, kunne den altså ikke vedtages.
Indholdet i erklæringen blev ellers forhandlet intenst næsten helt op til det øjeblik, hvor den skulle underskrives i den lille belgiske by La Hulpe af både arbejdsmarkedets parter, Kommissionsformand Ursula von der Leyen, formand for Europa-Parlamentet Roberta Metsola og det belgiske formandskab for Rådet.
Alligevel endte det med, at den europæiske sammenslutning af arbejdsgiverorganisationer - herunder Dansk Arbejdsgiverforening, BusinessEurope nægtede at skrive under. Ligesom Sverige og Østrig også trak sin støtte til erklæringen.
Det var tre alvorlige sprækker i drømmen om at realisere mere af den sociale søjle ud i løbet af de næste fem år.
Men efter underskriftsceremonien i april udtrykte Frank Vandenbroucke (SP), belgisk vice- og socialminister, håb om få limet sprækkerne inden torsdagens ministermøde.
“Vi har lidt tid inden mødet i juni til at afklare nogle spørgsmål. Der er et land (Sverige, red.), som endnu ikke er helt klar til at komme med på den her proces. Og så er der et land (Østrig, red.), som har nogle interne uenigheder, der gør, at det ikke lige kan støtte op om erklæringen nu,” sagde han på pressemødet i La Hulpe i April.
Men Østrig og Sverige kunne altså stadig ikke bakke op om aftalen.
La Hulpe-erklæringen er ikke bindende, men hvis alle havde skrevet under, og den var blevet vedtaget af Ministerrådet torsdag, ville den være et solidt håndslag på at arbejde for et mere socialt EU.
Nu er det en hensigtserklæring med en lang række underskrifter, men hvor de fraværende underskrifter er de mest iøjnefaldende.
Hvorfor brød Danmark solidariteten med Sverige og Østrig ift “europæisk indblanding” i “den danske model”?