Direktør: ELA skal have flere værktøjer
ELA var som et ønskebarn for mange. Men det var en hård og hurtig fødsel, og de første leveår var vanskelige. Cosmin Boiangiu var politisk fødselshjælper for myndigheden. Nu er han direktør for den.
![](https://substackcdn.com/image/fetch/w_1456,c_limit,f_auto,q_auto:good,fl_progressive:steep/https%3A%2F%2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com%2Fpublic%2Fimages%2F282e99c5-3577-42b2-b816-738f25da6945_2048x1152.jpeg)
Agentur. Direktøren for ELA, Cosmin Boiangiu bruger ordet agentur, når han fortæller Bruxelles & omegn om, hvad den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed skal forbedre i de næste fem år.
På spørgsmålet om, hvorvidt det er en fejl ryster han på hovedet med et lettere overbærende smil. Ifølge ham er det bare semantik og en ubetydelig nuance.
Men semantikken og nuancerne betød rigtig meget for fem år siden, hvor mange - blandt andet også de danske parter på arbejdsmarkedet gik meget op i, hvordan definitionen på henholdsvis et agentur og en myndighed skal defineres.
Det er et spørgsmål om, hvor magtfuldt sådan et nyt EU-kontor skal være.
Og dermed også et spørgsmål om, hvorvidt og hvordan ELA kan sikre en fair fri bevægelighed - ikke mindst her fem år senere, hvor manglen på arbejdskraft er en toptrussel på arbejdsmarked og en udvidelse af EU-står for døren.
Cosmin Boiangiu husker godt kampen om navnet. Det var hans opgave at sikre, at den daværende formand for Europa-Kommissionen Jean-Claude Juncker fik det, han selv kaldte juvelen i EU’s krone - en arbejdsmarkedsmyndighed. Det var samtidig også Boiangius opgave sikre, at Rumænien fik succes i sit allerførste EU-formandskab.
Flere vestlige lande herunder Danmark var højlydt bekymrede over, at Rumænien skulle sidde for bordenden på grund af landets problemer med retsstatsprincipper og korruptionssager. Der var også en frygt for, at Rumænien ville fremme østeuropæiske interesser som eksempelvis at bringe lande som Moldova og Ukraine tættere på et EU-medlemskab - og nedprioritere de sager, som østeuropæiske lande ikke var ovenud begejstrede for som eksempelvis mere støtte til innovation fra Den Europæiske Forsvarsfond og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed.
Shakespeare-citat skabte politisk enighed
Men det lykkedes for Boiangiu at balancere den politiske knivsæg og navnestriden.
“Forhandlingerne var gået i hårdknude. Så jeg valgte at citere Shakespeare. ‘Hvad ligger der i et navn? Det, vi kalder en rose, ville dufte lige sødt, hvilket navn den end havde’,” fortæller Cosmin Boiangiu til Bruxelles & omegn og uddyber:
“Det betyder, at det ikke betyder noget, hvad ELA hedder. Det er, hvad ELA gør, der betyder noget. Når alt kommer til alt, så er vi et agentur. Vi er også en myndighed. Vi er også en institution. Men uanset, hvad så skal vi gøre et godt stykke arbejde,” siger han.
Det var dog ikke sådan lige til for ELA at komme i gang med det. Først skulle der findes ud af, hvor ELA skulle have hjemme. Det endte med Bratislava. Og der skulle findes en direktør. Det endte med Cosmin Boiangiu. Og så ramte Covid-19-pandemien Europa. Derefter kom Ruslands angreb på Ukraine, som også medførte en opgave for ELA med at integrere ukrainske flygtninge på det indre arbejdsmarked.
Så selvom ELA officielt har fem års fødselsdag i år, har institutionen kun haft cirka tre år til at vise sit værd.
“Vi har løst den første opgave med at få ELA fuldt ud etableret. Og nu er vi i fuldt sving og alle vores motorer kører. Vi er blevet bredt anerkendt af medlemslandene og arbejdsmarkedets parter. Vi har vist, at modellen med at landene frivilligt kan vælge at indgå i aktioner mod social dumping virker, og antallet af inspektioner er stadig stigende,” siger Boiangiu.
Men der er ifølge ham stadig brug for forbedringer - og også et stærkere mandat.
“Alle lande oplever mangel på arbejdskraft. Der er brug for mere mobilitet på arbejdsmarkedet - både mellem lande, regioner og sektorer. ELA er meget vigtig i den sammenhæng. Og vi mener, at vi har brug for et styrket mandat for at kunne gøre et bedre stykke arbejde,” siger Cosmin Boiangiu.
Han afviser bestemt, at det handler om at give ELA mere magt.
“Det handler ikke om magt. Vi har brug for flere værktøjer, flere instrumenter og nogle bedre bestemmelser til at kunne blive mere effektive. Vi vil gerne investere i flere digitale værktøjer, så vi kan komme bredere ud med vores budskaber om arbejdstagerrettigheder og hjælp til arbejdsgivere,” siger han.
Alle skal kende ELA
Mandatet skal ifølge direktøren stadig handle om at være en hjælp og støtte til medlemslandene og arbejdsmarkedets parter.
“Vi opdager ind i mellem en fusker eller et fuskerfirma i et land. Men så lukker virksomheden, mens bagmændene eller andre åbner måske tre andre virksomheder i tre andre lande. Der skal vi være i stand til at kunne fortælle landene, hvad de kan fokusere på i deres inspektioner, kontrol og håndhævelse af regler,” siger Cosmin Boiangiu.
Men mest af alt ønsker ELA at kunne komme tættere på folk og deres arbejdsgivere.
“Vi vil gerne have en bedre kontakt med mennesker, med borgerne og medarbejderne og også med arbejdsgiverne. Vi skal have en direkte kontakt for at kunne få en bedre kommunikation, fordi det også vil give os en bedre viden om, hvad der sker på arbejdsmarkedet,” siger Cosmin Boiangiu og understreger, at den slags fornyelser i mandatet skal besluttes af Europa-Kommissionen og dens medlovgivere - Europa-Parlamentet og Rådet.
“Men vi har tillid til, at de vil se potentialet i ELA,” siger han.
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed skal evalueres hvert femte år. Så det bliver en af de første opgaver efter sommerferien for den nye Europa-Kommission og det nye Europa-Parlament.
ELA har i anledning af sit fem års jubilæum lavet en video om sit arbejde.