Wolts lobbyist i Bruxelles: Lad os få regler, der giver mening
Wolt er ikke imod regler eller EU-direktiver. Tværtimod, lyder det fra Wolts lobbyist i Bruxelles.
Lobbyisme kan sagtens være sprudlende vin i smalle glas, lækre retter og anstrengt latter.
“Men det er at undervurdere politikerne, hvis man tror, at deres stemmer er til fals for en fancy middag,” siger Robert Torvelainen.
Han er finsk ligesom Wolt og varetager den del af virksomhedens politiske interesser i Bruxelles, der handler om platformsdirektivet.
Og der er heller ikke meget ekstravagance under interviewet med Wolts cheflobbyist.
Det foregår hos Clockwise, som udlejer skriveborde, kontor- og mødelokaler, enten fast eller på dagsbasis. Og det er også her Wolts repræsentation i Bruxelles holder til. Øverst oppe er der en café med god udsigt over byen. Den er lukket denne fredag eftermiddag, hvor de fleste er gået hjem.
Torvelainen fortæller om sin vej til Bruxelles. Den begyndte i politik som rådgiver for det finske parlament og for det konservative Samlingspartiet i nogle år. Også mens den nuværende finske præsident Alexander Stubb var statsminister, hvor Torvelainen var en del af teamet på Stubbs kontor.
“Jeg var i politik, fordi jeg gerne ville gøre verden til et bedre sted,” siger han.
Politik gør ikke verden til et bedre sted
Det forsøgte han så at gøre i fem år, inden han i 2015 tog en beslutning om at ville ud af politik.
“Jeg fandt ud af, at politik ikke gjorde verden til et meget bedre sted. Der var en masse kampe, og der var en klar stigning i populismen. Så jeg følte, at det var tid til noget andet,” fortæller Robert Torvelainen.
Samtidig var platformsvirksomheden Foodora lige kommet til Finland, og det blev startskuddet til, at Torvelainen begyndte at arbejde for platformsindustrien.
“Det var en opstartsvirksomhed i den private sektor. Jeg syntes, at det hele var spændende. Det var sådan en aha-oplevelse, at jeg kunne fortsætte med at lave det, som jeg hele tiden have lavet, men at her ville det gøre en forskel,” fortæller han og uddyber:
Arbejdede for Uber og holdt kurser i lobbyisme
“Jeg mener, at Foodora gjorde og stadig gør verden til et bedre sted på en meget specifik og målrettet måde. Virksomheden hjælper folk med at spare tid, øger restauranters omsætning og skaber nye muligheder på jobmarkedet,” siger Torvelainen.
Siden da har han arbejdet for Uber og også været selvstændig, hvor han blandt andet har afholdt kurser i lobbyisme. Og så begyndte han at arbejde for Wolt for knap tre år siden.
En af de første opgaver, han gik i gang med, var at udarbejde en gennemsigtighedsrapport over Wolts algoritmer. Ligesom Torvelainen også begyndte at afholde møder i Bruxelles for politiske rådgivere og assistenter for at afmystificere forestillingerne om de algoritmer, som Wolt bruger.
I Wolts egen selvforståelse er den en techvirksomhed, som bare er en lille fisk i sammenligningen med de såkaldte big tech-virksomheder som eksempelvis Google og Microsoft.
Kernekompetencen er teknologien - ikke leveringen
Forskellen på en tech-virksomhed og en kurervirksomhed er, at i en kurervirksomhed er kernekompetencen at levere ting fra A til B. I en tech-virksomhed er det udviklingen af velfungerende teknologi, der er kernekompetencen.
Det kan også være forklaringen på, at mange platformsvirksomheders teknologi er meget bedre og lettere at bruge end de brancher, som kunderne sammenligner dem med, som eksempelvis rengøring eller taxibranchen.
Men i fagbevægelsens øjne er platformsvirksomheder som Wolt en konstruktion, der undergraver det traditionelle arbejdsmarked, hvor arbejdstageren og arbejdsgiveren er klart definerede. Wolt har bevidst aldrig brugt ordet ansatte eller medarbejdere. Hos Wolt har budene altid været omtalt som kurer-partnere. Ligesom Wolt også foretrækker ordet entreprenører i stedet for freelancere.
Fagbevægelsen kalder dem “falske selvstændige”, fordi den mener, at budene er omfattet af restriktioner, som binder og begrænser arbejdstagerne på samme måde som lønmodtagere.
Problemet er større end platformsøkonomien
Falske selvstændige og virksomheder, der på kreativ vis fralægger sig arbejdsgiveransvar, er ifølge fagbevægelsen et problem, der er mindst lige så stort problem uden for platformsøkonomien.
Inden for platformsøkonomien er madudbringning blot en - meget synlig - brøkdel af, det arbejde, der udbydes og udføres på de såkaldte arbejdsplatforme. Selvom der i Danmark også er andre store arbejdsplatforme som eksempelvis Hilfer, der udbyder opgaver indenfor rengøring, eller Chapper, som udbyder ufaglærte job inden for restaurationsbranchen. Ligesom der er apps, der forbinder opgaver inden for it-branchen eller den grafiske branche.
Alligevel er det Wolt med den bløde rensdyr-bamse-maskot, den danske fagbevægelse har valgt som ansigt på sin hovedfjende i platformsøkonomien.
Fagbevægelsens Hovedorganisation kalder eksempelvis vedtagelsen af EU’s platformsdirektiv for en sejr for Wolt-budene, selvom det omfatter mange andre typer platformsarbejdere end lige dem - og også arbejdstagere uden for platformsøkonomien.
Fleksibilitet og frihed er også en valuta
Modstanden mod Wolt er ikke noget, Torvelainen har lyst til at svare direkte på. Så godt følger han ikke med i, hvad der sker i Danmark, affærdiger han spørgsmålet og henviser i stedet til Wolts egne undersøgelser om tilfredshed blandt både bude, brugere og restauranter. Undersøgelser, som viser det samme som mange andre platformsvirksomheders egne undersøgelser: At fleksibilitet og frihed også er en slags valuta og, at det er det, de unge vil have.
“Vi bygger den teknologi, der bringer restauranter og kurer-partnere sammen. Hvis de er utilfredse, er det dårligt for vores forretning. Det, der betyder noget for os, er, at vores kunder og samarbejdspartnere er glade,” siger han.
Men Robert Torvelainen kender selvfølgelig godt til kritikken.
“Hvis nogen siger, de hader Wolt, så tænker jeg, at det er fordi, de ikke har de rigtige oplysninger. Og det er også min opgave at viderebringe den information. Og hvis de derefter stadig mener, at det, vi gør, er forkert, så er de jo i deres fulde ret til det” siger han og fortsætter efter et kort øjebliks refleksion.
“Jeg tror, at folk ofte har en lidt underlig forståelse af, hvad platformene er. Det kan være formet af noget, der skete for ti år siden, og så tror de, at det stadig er sådan platforme agerer i dag. Det kan være misforståelser. Det, synes jeg, er ærgerligt, men hvad kan man gøre ved det”, spørger han retorisk.
Platformsarbejde er ikke et fast fuldtidsjob
Undersøgelser fra eksempelvis fra den Europæiske Fagbevægelses Forskningsinstitut ETUI viser, at de fleste platformsarbejdere har en relativ lav timeløn, at de færreste arbejder fuld tid, ligesom det også er de færreste, der har indkomsten fra platformsarbejdet som den primære indtægtskilde.
Og det er ifølge Torvelainen også sådan, at Wolt ser deres kurerpartnere - som nogen, der gerne lige vil tjene lidt ekstra som supplement til dereshovedbeskæftigelse.
Han fremhæver et bud, som har været med til møder i Bruxelles for at fortælle om sit arbejde for Wolt. Det er en journalist, der laver dokumentarfilm, og som så også er kurerpartner for Wolt mellem projekter.
Immigranter udenfor arbejdsmarkedet er andres ansvar
Men i bybilledet får man let et indtryk af, at det langtfra kun er studerende og frie fugle fra den kreative klasse, der får dagens motion samtidig med, at de tjener lidt ekstra.
Der er tydeligvis en hel del immigranter blandt budene, og der er meget, der tyder på, at det ikke kun er en bibeskæftigelse for dem. Så for dem ender det måske med at blive et fuldtidsjob, siger jeg til Torvelainen.
Han svarer, at det er en problematik, som har rod et helt andet sted end i platformsøkonomien, og som arbejdsmarkedets parter burde have gjort noget for at løse for længe siden.
“Det knuser mit hjerte, når jeg møder en Uberchauffør eller taxachauffør, som har en uddannelse, men ikke kan bruge den i de nordiske lande, fordi vedkommende har et ikke-nordisk klingende navn. Det virker racistisk, og det gør mig trist," siger han.
Let at komme ind på arbejdsmarkedet
Torvelainen fremhæver også, at barrieren er meget lav for at blive kurerpartner. Der er ikke store krav til eksempelvis sprogkompetencer. Derfor kan en tjans hos Wolt være en god vej ind på arbejdsmarkedet for mange.
“Jeg tror, at det er bedre, at folk får mulighed for at arbejde i stedet for at lave ingenting. Og der er ikke noget galt med at have et job som rengøringsassistent eller buschauffør resten af dit liv. Men hos Wolt er det ikke vores tanke, at kurer-partnere skal være kurer-partnere i hele deres arbejdsliv," siger han.
De fine tal i Wolts egne tilfredshedsundersøgelser afspejles ikke af de mange strejker rundt om i Europa, hvor budene er stærkt utilfredse med lønnen.
“Strejkerne er et tegn på, at vi har fejlet i vores kommunikation til kurer-partnerne. Vi har lavet ændringer, som vi tænker, er en forbedring. Og så viser det sig, at det måske er noget, som kurererne ikke forstår eller som de bare ikke kan lide,” siger Torvelainen og henviser til ændringer i beregningen af, hvor meget et bud kan tjene på en tur - og dermed også ændringer i, hvilken type ture, der er mest attraktive for budet at byde ind på.
Strejker skyldes fejlkommunikation
Og det med fejlkommunikation er ifølge ham også noget, som Wolt forsøger at undgå.
“Måske skulle vi have testet ændringen mere, eller måske skulle vi have diskuteret det mere eller sørget for mere gennemsigtighed i forhold til, hvad vi planlægger at ændre. Det er noget, som vi hele tiden forsøger at forbedre. Vi har folk ansat, som arbejder fokuseret med, hvordan vi bedst kommunikerer med kurererne, men også hvordan vi bedst får feedback fra dem.”
I Bruxelles har Robert Torvelainen selv arbejdet meget fokuseret for Wolts interesser i EU’s platformsdirektiv.
Et direktiv, der har været omgærdet af massiv lobbyisme og masser af drama undervejs i forhandlingerne. Der har været stærke interesser fra platformsvirksomheder for at undgå et direktiv. Men det har ikke været Wolts formål at undgå et direktiv.
“Vi støttede op om et EU-direktiv lige fra begyndelsen. Vi havde gerne set, at direktivet kom med klare og ens regler for alle EU-lande, fordi vi opererer på mange europæiske markeder. Det ville have været lettere for os som virksomhed. Jeg tror ikke, at det er godt for nogen, når reglerne er så uklare, at det fører til retssager,” siger Torvelainen.
Wolt har været part i en lang række afgørelser i både Danmark og i andre lande om, hvorvidt budene skal betragtes som lønmodtagere eller ej. Nogle afgørelser har været i Wolts favør og nogle har ikke. I Danmark har der blandt andet været en afgørelse om, at budene i skattemæsssig forstand skal betragtes som lønmodtagere. Men den afgørelse kan ikke bruges til noget i arbejdsretten.
Derfor har de involverede parter på det danske arbejdsmarked ventet spændt på udfaldet af EU-direktivet om platformsarbejdere.
Formålet for fagbevægelsen var at få en stærk formodningsregel, der skulle gøre op med den type arbejdstagere, den betragter som falske selvstændige.
På EU-plan findes der ifølge Europa-Kommissionen omkring fem millioner arbejdstagere inden for platformsøkonomien, som kan vise sig reelt at være lønmodtagere, selvom de er registrerede som selvstændige.
Hvis en platformsarbejder i Danmark får status som lønmodtager, vil det give adgang til lovbestemte arbejdstagerrettigheder som eksempelvis løn under sygdom og ret til feriepenge.
“Hvis politikerne mener, at kurerpartnerne skal have adgang til den type beskyttelse, så kan de bare indføre det. Det kræver ikke magi, og det er ikke en enhjørning, de beder om. Jeg mener, at Østrig og Estland har indført det”, siger Robert Torvelainen.
Han er – i øvrigt ligesom fagbevægelsen – tilfreds med den endelige udgave af platformsdirektivet, selvom den ikke kom med klare regler om, hvornår budene kategoriseres som det ene eller det andet.
“Det er positivt, at medlemslandene har sendt et kraftigt signal om, at mange af de her mennesker faktisk er freelancere, og at vi ikke skal gøre deres tilværelse fuldstændig umulig at føre,” siger Torvelainen.
Platformsdirektivet skal endeligt og formelt vedtages i Europa-Parlamentet sidst i april på den sidste plenarforsamling, inden valget til Europa-Parlamentet i juni.